Geotermi kan blive for varme, hvad vind har været for el i den grønne omstilling

Geotermi i stor skala er nyt i Danmark, men der findes en lang række analyser, som beskriver det store geotermiske potentiale.

Reservoirer med potentiale for udvinding af geotermisk energi findes i ca. 1.000 til 3.000 meters dybde under Danmark

Vandet i de reservoirer som har potentiale for udvinding af geotermisk energi i Danmark er mellem 40 og 80 grader

Der findes tre mindre geotermianlæg i Danmark: Sønderborg, København og Thisted

64% af alle danske husstande har fjernvarme

1 %

Geotermi udgør i dag under 1% af vores fjernvarme

30% af Danmarks fjernvarme kan komme fra geotermianlæg, det svarer til 500.000 husstande

Med geotermisk fjernvarme vil en gennemsnitlig husstand i Aalborg kunne reducere sit CO2 footprint med 1,5 ton pr. år

Der anvendes allerede geotermi i Paris (ca. 100 anlæg), Lund, München og Toscana-området i Italien

Geotermi til fjernvarme er den hurtigst voksende direkte anvendelse af geotermi i Europa

Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om geotermi

  • Køler I Jordens indre ned over tid?

    Nej. Over tid bliver vandet varmet op igen. I området lige omkring det geotermiske anlæg vil undergrunden blive midlertidigt afkølet i jordlagene mellem 1.000 og 3.000 meters dybde, fordi det kolde vand pumpes ned igen. Levetiden på anlæggene er derfor typisk 25-30 år, hvorefter man kan bore nye brønde nogle kilometer væk.

  • Får fjernvarmeselskaberne en ekstraregning, hvis geotermi bliver dyrere, end I havde regnet med?

    Nej. Vores forretningsmodel er skruet sådan sammen, at vi tager alle undergrunds- og driftsrisici i efterforskningsfasen, mens anlæggene bygges og i de 30 år, de er i operation. Bliver omkostningerne højere end vores oprindelige vurdering, får fjernvarmeselskaberne ikke en ekstraregning fra os.

  • Betyder geotermi at vores fjernvarme bliver dyrere?

    Vores forretningsmodel bygger på en betingelse af, at vi skal være konkurrencedygtige, når man sammenligner os med de andre muligheder, som fjernvarmeselskaberne har.

  • Kan geotermi forårsage jordskælv eller sætningsskader på bygninger?

    Nej. Den type geotermi, som vi planlægger, involverer ikke fracking, da der produceres vand fra sandstensformationer, hvor vandet flyder let. Det vand, vi pumper op fra undergrunden, bliver straks pumpet tilbage, hvor det kom fra. Dermed vil vores geotermiske anlæg ikke påvirke trykket i undergrunden.

  • Hvordan placeres anlæggene?

    Placeringen af de geotermiske anlæg sker i samarbejde med de pågældende kommuner. Vi tager højde for både miljø, natur- og kulturhensyn, drikkevandsinteresser, de eksisterende byplaner og den eksisterende fjernvarmeinfrastruktur.

  • Vil etablering af anlæggene genere beboerne i de pågældende byer?

    Det tager omkring et år at etablere et geotermisk anlæg. I borefasen, som varer 2-3 måneder, vil naboerne til byggepladsen kunne opleve gener som af støj, lys om aftenen og udsigt til en borerig. Vi søger at minimere disse gener ved så vidt muligt at anvende lave(re) ubemandede eldrevne borerigge, der støjer mindre og kræver mindre lys. I de resterende ni måneder af byggefasen vil generne primært bestå i øget og tung trafik i nærområdet. Vi søger at minimere trafikken til pladsen i aften- og nattetimerne, ligesom lastbilerne anvender et ikke-støjende alternativ til bakalarmer om natten.

  • Vil de færdige anlæg genere beboerne i de pågældende byer?

    Det færdig anlæg fylder 700-800 m2 – svarende til straffesparksfeltet på en fodboldbane. Det vil i beboede områder blive delvist nedgravet og kan i samråd med den pågældende kommune indtænkes som en aktiv del af nærområdet, fx som skaterbane eller et rekreativt område. Der ventes ingen støjgener fra det færdige anlæg, ligesom der ikke vil være daglig trafik til og fra.

  • Hvordan ser et anlæg ud?

    Anlæggene integreres i omgivelserne og kan enten bygges som en hal over jorden eller være delvist nedgravede. De kan fx etableres i forbindelse med en parkeringsplads, ved en mark eller et rekreativt område. Placering og integration af de konkrete anlæg i et område vil ske i tæt dialog med kommunen, arkitekter og borgerne.

  • Er der risiko for forurening af vores drikkevand?

    Nej. En geotermiboring laves på samme måde som en drikkevandsboring, hvor grundvandet er beskyttet mod forurening ved hjælp af cementerede stålrør. De isolerer grundvandsreservoirerne – både for nedsivning oppefra og for det geotermiske vand, der cirkuleres i et lukket kredsløb. Anlæggene har sensorer og alarmsystemer, der sikrer, at eventuelle læk eller fejl straks opdages, så anlægget lukkes ned, før der sker skade.

  • Skal I fracke som når man borer efter skiffergas?

    Nej, vi kommer ikke til at anvende frakturering i Danmark.

  • Hvad består fjernvarme af i dag?

    Dansk fjernvarme er sammensat af Biomasse (38%), Naturgas (23%), Kul (14%), Affald, vedvarende (11%), Affald, ikke-vedvarende (9%), Andre vedvarende energiformer, herunder geotermi (4%), Olie (1%) og El (1%)

  • Kan vindmøller anvendes til at generere fjernvarme?

    Ja, den grønne strøm fra vindmøllerne kan anvendes til at drive de geotermiske anlæg, der producerer fjernvarme. Denne kombination giver den optimale udnyttelse af vindenergien.

Find os her

Adresse

A.P. Møller Holding A/S
Esplanaden 50
1090 København K

Besøgsadresse

Esplanaden 19
1263 København K

Kontakt

Presse

Mika Bildsøe Lassen

T: +45 20 55 26 55

mika.lassen@apmoller.com

Mere information

Generelle henvendelser sendes til

geotermi@apmoller.com